Naver
- Med håndværkerne på valsen
Sidetal
454
Sprog
dansk
Genre
Kulturhistorie
Udgivet
2018
Om bogen
Danmarks vandrende håndværkere
De fleste har hørt om de vandrende håndværkere, naverne, men de færreste ved, at denne tradition stadig lever i dag. Naver - Med håndværkerne på valsen giver et enestående indblik i navertraditionen, både i fortid og nutid.
Bogen bringer liv til de modige, unge håndværkere, der i dag rejser verden rundt for at dygtiggøre sig uden moderne teknologi – og samtidig kaster den et dybt blik tilbage på håndværkets historie og de stolte traditioner, der går tusinder af år tilbage. Fra de håndværkere, der opbyggede vores samfund, til de unge mennesker, der i dag holder traditionen i live, er bogen en hyldest til håndværkets kraft og betydning gennem historien.
En levende fortælling om en tusindårig tradition
Gennem personlige beretninger og interviews med nutidige navere, kombineret med historiske fortællinger og omfattende research, dokumenterer Suzi Elena Apelgren håndværkets kraft og indflydelse. I dag vælger færre unge håndværksfag, men bogen sætter fokus på håndværkets betydning og de færdigheder, der kræves for at mestre det.
Illustreret navernes rejser
Bogen indeholder over 400 fotos, der illustrerer navernes rejser,
og påviser, hvordan håndværkere gennem århundreder har været med til at bygge og forme vores samfund.
Historisk forankring
Forfatteren tager dig med tilbage til navertraditionens oprindelse, fra da de første mennesker lærte at mestre værktøj, til de organiserede svenderejser op gennem Middelalderen. Bogen afsluttes med tre historiske vandrefortællinger fra 1900-tallet, der giver et autentisk billede af håndværkets rolle gennem tiderne.
Håndværk er en livsform
Suzi Elena Apelgrens bog er ikke kun en hyldest til håndværkets fortid – den er også en inspiration til de nye generationer til, at håndværk og vandretiden er en livsform, der opbygger både samfund og menneskelig karakter. Som en anmelder udtrykte det: “Bogen kan være den afgørende inspiration til at tage på valsen.”

Murer og vandrende svend, Marco Peters på valsen i Tyskland
Tømrer og Naver, Morten Grønnegaard er med til at bygge traditionelt bindingsværkshus i Tyskland under sin svendevandring.
Suzi Elena Apelgren og navere ved bog-release afholdt på Træmuseet i Oddense på Salling
Anmeldelser og medieomtale
Enhver håndværker burde drage ud i det blå for at blive dygtigere håndværkere og bedre verdensborger ved i 3 år og én dag at leve det frie liv. Har man ikke mod på det, så er Suzi Elena Apelgrens bog en ganske glimrende erstatning – og for nogle måske den afgørende inspiration til at tage på valsen.
– Klaus Tøttrup, Licitationen,
Byggeriets dagblad
Bogen er virkelig et mesterværk – meget levende på grund af alle naver-beretningerne. Jeg er imponeret over den store forskningsindsats, der er lagt i denne bogen. Jeg har selv lært en hel del, og ikke bare "die fahrenden Gesellen" men f.eks. om det tyske sprog.
– Rainer Benjamin Hoppe, Lektor, Det Norske Håndværksinstitut med doktorgrad fra det Germanistiske Fakultet og "Alt Geselle"
Der findes enkelte titler om emnet, men de er dog ikke i nærheden af at være ligeså omfangsrige og veldokumenterede som denne bog.
– Louise Urban Andersen,
Bibliotekernes vurdering
Gennemgangen af den historiske fortid har været særlig nyttig. Apelgren samler stof op, som ellers kun findes spredt i andre håndværkshistoriske fremstillinger, og giver en detaljeret indsigt i navertraditionen.
– Mikael Kristensen,
Dansk Forening for Bogbind
Bestilling af bøger
Bestil dit eksemplar af "Naver - Med håndværkerne på valsen" i dag og få en signeret udgave ved at tilføje en bemærkning ved bestillingen.
Betaling: Bankoverførsel eller MobilePay
bank reg. 7500 konto nr. 1487737
tlf. 30 69 39 75
Levering: Vi sender dine bøger straks, når betalingen er registreret.
Pris per bog: kr. 299,- + porto kr. 50
Køber du to bøger efter frit valg, får du rabat og prisen er kr. 500,- plus 50 kr. i porto.
Husk at skrive, om du vil have bøgerne signeret.






