Post Traumatisk Sarajevo Disorder
Dagbog fra Sarajevo
Om bogen
De danske Balkanveteraner
Vi blev udsendt som de første danske soldater i krig siden 1864, udsendt som en fredsbevarende styrke. Det, vi mødte, var en brutal borgerkrig.
Ingen, hverken politikere, forsvarets ledelse eller os selv var forberedt på, hvad vi blev sendt ud i. Endnu mindre var vi forberedt på, hvordan vi skulle finde vej tilbage til livet bagefter.
Dette er en fortælling om krigens mørke skygger og kampen for at finde fred igen. Bogen bygger på min personlige dagbog fra min udsendelse til Sarajevo med FN’s første hold danske soldater i 1992-93 og mit efterfølgende liv med PTSD.
En rå og ærlig fortælling fra frontlinjen
Bogen giver et indblik i krigens brutalitet.
Gennem dagbogsnotater og senere tilføjede kommentarer beskriver jeg hverdagen med den danske bataljon på HQ Kiseljak, 40 km fra Sarajevo. Den handler om soldaternes stærke sammenhold og samarbejdsproblemer med ledelsen. Jeg deler egne og mine kammeraters oplevelser og kaster lys over, hvordan det danske system svigtede, da vi vendte hjem med usynlige ar fra krigen.
Kampen, vi aldrig forventede at kæmpe
Vi blev sendt afsted som fredsbevarende styrke i en vild krig,. Mange af os vendte hjem med psykiske traumer, og
for mange begyndte en ny kamp, da vi kom hjem.
Et vidnesbyrd for kommende generationer
Denne bog er ikke kun min historie – det er en del af Danmarkshistorien. Den viser, hvordan danske soldater blev sendt i krig uden forberedelse og kom hjem uden hjælp.
Jeg håber, at min beretning kan skabe større forståelse for de udfordringer, mange veteraner stadig står overfor, og hvordan vi som samfund kan tage bedre hånd om dem, der vender hjem fra krig.
Militærsygeplejerske Suzi Elena Apelgren under sin udsendelse til Bosnien 1992-93

Sygeplejersken fordriver ventetiden i PMV´en under kørsel igennem Sarajevo med at nedskrive sine oplevelser i sin dagbog.
Suzi Elena Apelgren oktober 1992. Officielt foto inden udsendelsen til Bosnien
Anmeldelser og medieomtale
En personlig, hudløs skildring som denne hører til i en forståelse af et emne som PTSD. Apelgren lykkes med en sammenhængende fremstilling, der kombinerer dagbogsuddrag, andres optegnelser samt historisk og almindeligt rammestof... Efter min lange anmeldererfaring en svær øvelse, som her også er udført rigtigt fint.
– Kresten Søe, historie-online.dk
"En meget personlig beretning, der udover at beskrive forholdene også er meget kritisk i forhold til den behandling, de danske Balkan-veteraner vender hjem til. Velskrevet og spændende.
– Sanna Stagaard Gade,
Bibliotekernes vurdering
Denne bog er en nødvendig tilbagevenden til begyndelsen af de to årtier fra 1992, hvor Hærens hverdag og aktiviteter var helt domineret af deltagelsen i internationale operationer.
– Michael Hesselholt Clemmesen, Brigadegeneral (p),
Det Krigsvidenskabelige Selskab
Bestilling af bøger
Bestil dit eksemplar af "Post Traumatisk Sarajevo Disorder" i dag og få en signeret udgave ved at tilføje en bemærkning ved bestillingen.
Betaling: Bankoverførsel eller MobilePay
bank reg. 7500 konto nr. 1487737
tlf. 30 69 39 75
Levering: Vi sender dine bøger straks, når betalingen er registreret.
Pris per bog: kr. 299,- + porto kr. 50
Køber du to bøger efter frit valg, får du rabat og prisen er kr. 500,- plus 50 kr. i porto.
Husk at skrive om du vil have bøgerne signeret.



